Thelma & Louise er en film jeg længe har villet se, og så var det jo super belejligt at den tilfældigvis blev beordret til mig. Den er instrueret af den meget alsidige og kvalitetssvingende instruktør Ridley Scott, som jeg er stor fan af skønt jeg ikke har set alle hans film. Jeg behøver dog bare at skrive Alien, Blade Runner, Legend, Black Hawk Down, Gladiator, American Gangster og The Martian for at nævne bare nogle af de film han har prydet vores filmhistorie med. Problemet med Ridley Scott er alle de film han har instrueret ind imellem disse klassikere. Mange er nemlig gået i glemmebogen, og det er der en grund til. Det er nemlig ikke altid at Hr. Scott rammer plet, men gør han det så her med Thelma & Louise?
DEN STORE FEMINISME DISKUSSION
Thelma & Louise er et af de store feministiske filmværker, lavet i en tid hvor langt de fleste actionfilm var lavet til mænd, af mænd og med mænd i hovedrollen. Nåja, og så lige en kvinde der spiller rollen som den lille lækre sag der er afhængig af den stærke mands beskyttelse. Dvs. lige som de fleste film i dag faktisk, men det er dog blevet lidt bedre. Ikke for at lyde som en af disse totalt ekstreme moderne feminister med en agenda så misforstået som den ideologi de tydeligvis kun bruger til deres egen fordel og en holdning så urokkelig og stram som deres… ja nu skal det ikke gå hen og blive for vulgært. Det er selvfølgelig langt fra de færreste moderne feminister der er sådan, men de findes derude, disse skræmmende super-feminister. Det kvindelige svar på en mandschauvinist. Hvis vi tager udgangspunkt i det jeg synes feminisme betyder, nemlig ligestilling mellem køn, så er jeg personligt selvfølgelig også feminist, og det er vi fleste forhåbentlig. At vi så kalder det "feminisme" og ikke "ligestilling" er jo lidt modsigende, men det er et ord der har formet sig ud fra den historiske kontekst. Det var jo kvinden der skulle kæmpe for rettigheder, ikke manden.
Fra venstre til højre: Susan Sarandon som Louise og Geena Davis som Thelma |
PÅ FLUGT FRA LOVENS LANGE ARM
Hvis man kigger udover "alle-mænd-er-nogle-svin-feminismen", så er Thelma & Louise en vanvittigt veludført film. Det er en moderne western, hvor vores to hovedpersoner kører gennem det sydlige USA som to outlaws på flugt fra lovens lange arm. Eller to frie kvinder, på flugt fra de mænd og det samfund der i alt for lang tid har holdt dem nede. Det første der indikerer, at det er sådan en film vi skal se, er den fede musik, der afhængigt af situationen skifter imellem at være en ensom plimrende guitar, til et fuldblæst country western nummer. Det er et fedt lydbillede, der gør at man hurtigt kommer ind i sydstats-stemningen.
Brad Pitt i rollen som J.D. |
IKKE FOR AMATØRER
Thelma & Louise er alt i alt en rigtig vellykket film. Dens svageste punkt er historien og dens lidt sjuskede manuskript. Det, blandet med at de alle taler med en fake sydstats-accent, gør at det hele godt kan virke urealistisk og staccato. Man kan nogle gange se sig selv udefra se en film, i stedet for at blive slugt ind i filmens univers, og det er ikke så heldigt. Men trods det, så kan man ikke lade være med at holde af den støvede roadmovie-stil, hvor man aldrig ved hvad der er rundt om næste hjørne. Det er en film med noget på hjertet, og det føler man lige fra start, og hele vejen til slut. Selve slutningen skal ikke røbes her, men den er ret overraskende. Personligt kan jeg godt lide den, men den er måske lidt for symbolsk til at fungere med resten af filmen.
Hvad så med Ridley Scott? Har den kvalitetssvingende instruktør klaret det okey her? - Ja, i stor stil. Det er en film der med pendulfart flyver igennem alle slags følelser, lige fra irriterende frustrationer til humoristisk kærlighed. Og at mestre det og skabe en god samlet oplevelse, er ikke for amatører. Så hvis du sidder en aften og tænker, at du da godt kunne se en støvet femi-roadmovie i bedste moderne westernstil, så er Thelma & Louise filmen for dig!